Den gamle Mand og Havet

Jeg sad paa torvet i den lille vinby Cafayate i det nordvestlige Argentina. Christian var ude og lede efter et sted vi kunne overnatte og imens ventede jeg med vores efterhaanden store rygsaekke paa en baenk i solen.
En gammel mand kom cyklende fordi og saasnart jeg hilste paa ham steg han af cyklen og satte sig paa baenken ved siden af mig.
Jeg havde svaert ved at forstaa ham for han manglede tre fortaender og talte med en kraftig dialekt, men han havde tilsyneladende dagen for sig og missede tilsyneladende ikke muligheden for en god snak.
Han fortalte, hvordan han hele sit liv havde arbejdet med med vin og hans laedrede hud i ansigtet vidnede om, at han havde arbejdet i marken.
Jeg fortalte, at jeg kom fra Danmark, hvor der hverken er vinmarker eller bjerge som her. Han nikkede og taenkte laenge foer hun spurgte om Danmark var en stor by - underforstaaet i Argentina...
Jeg fortalte, at det er et lille land i Nordeuropa og med ét lyste hans ansigt op. Ligger det saa taet paa havet, spurgte han. Og jeg forklarede at Danmark er omgivet af vand. Han taenkte laenge og spurgte saa nysgerrigt, hvordan havet ser ud. Er der saa vand saa langt oejet kan se?
Han pegede op og spurgte: Er det ligesom himmelen?
Den gamle mand havde aldrig set havet og den dag fik jeg aeren af, paa gebrokkent spansk, at male ham et billede at det. Jeg haaber det kom til at ligne, bare lidt.