Paa hesteryg

Ja, nu er det efterhaanden laenge siden sidst, men internetforbindelserne i Bolivia passer meget daarligt til vores temperament. Alle de gode historier om livet paa farmen maa I faa siden, vi kan blot sige, at det gav store udfordringer til vores samarbejdsevner og vi oplevede et sandt paradis af klapperslanger, taranteller og andre eksotiske husdyr.

I dag er vi netop hjemkommet fra endnu et eventyr. Vi har vaeret en lille uge i en westernby i det sydlige Bolivia. Tupiza - byen, hvor Butch Cassidy og Sundance Kid endte deres dage.
Herfra tager vi westernekspressen til Argentinas graense i morgen tidlig.
Eventyret var intet mindre end en tur ud mellem de roede klipper og de meterhoeje kaktusser til hest!
Indtil i dag begraensede vores erfaring indenfor ridning sig til Sidsels tur paa kamelen Mickey Mouse i Egypten i -95 og Christians mange ture paa Tivolis vilde karusselheste.
Det var derfor med en smule gru, at vi traskede ud af byen for at moede vores guide ved jerbaneoverskaeringen med 3 stk. levende heste . Vi havde som de fornuftige danskere vi er, insisteret paa hovedbeskyttelse. Kvinden paa bureauet troede vi mente cowboyhatte og tilboed os saadan to. Sidsel naegtede at staa til hest for 1.gang i sit liv uden en hjelm og efter lidt tid fik vi 2 stk cykelhjelme! Set i bakspejlet havde vi nok haft mere gavn af ekstra saddelbetraek, da det er bagdelen der har taget mest skade efter turen.
Vores guide Junior var en lille fyr paa 13, der kun talte spansk, men tilgengaeld havde siddet paa en hest siden han var 5. Vores heste var broedre og tilsyneladende af den store race - bare at bestige kraeene voldte en del problemer.
Vi kom dog op og begyndte turen ud af byen langs med jernbanesporet. Dette forsikrede Junior os om var ganske sikkert, for der koerer kun tog mandag og torsdag - resten af ugen bruges sporene til ridesti.
Foerste forhindring paa turen var en meget stejl skraent, der skulle bestiges, men hestene klarede det i fin stil. Herefter mente Junior at vi var klar til galop! Det har nok vaeret et syn for guder, men var vildt sjovt og vi klarede begge at forblive i sadlerne.
Christian har herefter proklameret, at hans naeste kaeledyr skal vaere en hest (det sidste han havde var hamsteren Hammi, der led en trist skaebne, doede af forspisning).
Saa der er muligvis faa aendringer i vores lejlighedsopslag pr 1.8...