Krokodillejagt

Vores sidste dage i Mexico er talte, og de er gaaet med tulle rundt i San Cristobal De Las Casas. Det er helt sikkert den fedeste by vi har vaeret i endnu. Byen er omgivet af bjerge og vrimler med farvestraalende Maya indianere, saavel som kaffebarer og unge hippieturister. Der er opsat hoejtalere over hele bymidten som spiller dejlige kalypso-marimba-rytmer doegnet rundt! Kan I maerke stemningen?

I gaar tog vi over bjerget og ned i den naermeste dal for at se nogle beroemte krokodiller i Sumidera kloeften. Vi saa to, og vi er stadig ikke helt sikre paa, om de var aegte eller i plastic (guiden var spansk - og vi fattede mildest talt ikke en fis). Men til gaengaeld saa vi en masse gribbe og nogle glade aber der legede i traerne over krokodillerne. Vi sejlede rundt i en gul speedbaad med 200 HK i ca halvanden time - maaske derfor havde kun to krokodiller vaaget sig ud den dag.

I morgen tager vi til Guatemala, haaber forbindelsen der er lige saa god som i Mexico.

Karneval

Er nu rejst vestpaa til Merida. Kaldes i folkemunde "Den hvide by", hvilket vi endnu ikke helt er kommet frem til hvorfor ved det, at denne by har alle andre farver end lige hvid.

Folk her er meget venlige og interesserede, saerligt unge maend paa gaden, der vil vide hvorfra vi kommer og de kan sjovt nok allesammen sige: Haengekoeje!
I Yucatan sover alle i haengekoejer og befolkningen goer et ivrigt forsoeg paa at overbevise samtlige af byens turister om, at de ogsaa burde konvertere deres sovevaner.
Derfor er vi nu blevet de lykkelige ejere af en smuk haengekoeje som muligvis snart faar et frimaerke hjem til Danmark, fordi rygsaekkene tynger.
Vi var heldige at ramme Merida netop som det aarlige karneval skulle loebe af stablen og vi har allerede overvaeret adskillige optog, gadeafspaerringer og -saelgere, politi og en frygtelig masse mennesker overalt (Sender mange tanker til Kristina, der er i Rio og danse samba lige nu)!
Nu er vi ved at have faaet karneval nok for de naeste aar, saa i morgen rejser vi videre med natbus til Chiapas - og satser paa at det er sikkert.. Vi har 13 timer i bus herfra, saa det ku vaere rart om man kunne sove lidt af vejen.

Tarzan

Jeg troede aldrig, at det skulle overgaa mig, Sidsel Villemoes Abel, at sove i en hytte med sand paa gulvet og palmeblade paa taget. Men saadan kan det gaa, naar man ikke er forudseende nok til at booke et hostel paa forhaand og man derfor maa tage, hvad der er tilbage i den by man nu er havnet i.

Vi kom til Tulum, en lille strandby ca 130 km syd for Cancun, mest kendt for sine ruiner, der paa det naermeste ligger paa stranden. Jeg havde allerede nedlagt veto mod at overnatte i de ellers meget romantiske hytter paa stranden efter at have laest i Lonely Planet om stedets meget rige dyreliv. Der kunne blandt andet opleves leguaner, myg i massevis og man ogsaa vaere heldig at finde en BOA - sidstnaevnte afgjorde sagen!

Naa, men det skulle selvfoelgelig vise sig, at der ingen ledige sovepladser var i Tulum by og vi maatte derfor traske et stykke udenfor bygraensen med fuld oppakning ad en ret befaerdet motortrafikvej blot for at sande, at vi skulle overnatte i en lille hytte med straa paa taget og gekkoer i badet, for slet ikke at tale om alle de levende eksistenser, der var at finde i faelleskoekkenet - spaendende og horisontudvidende!

Christian havde laest en del om de mange huler, som Yucatanhalvoeen er kendt for og var saerligt fascineret af cenotes, som er huler dybt under jorden fulde af ferskvand og som mayaindianerne kendte til og blandt andet brugte til at bringe ofringer til deres guder (der kan stadig findes knoglerester i nogle af dem).

Disse underjordiske huler er meget populaere at dykke og snorkle i, saa da Christian fik lov at vaelge en aktivitet, var det det vi skulle i Tulum. Jeg var lidt mere tilbageholdende, for det foerste fordi jeg er alt andet end en erfaren snorkler og for det andet, fordi jeg ikke er saa tosset med alle de dyr der er under havets overflade. -Der synes efterhaanden at tegne sig et tema for dette indlaeg...

Naa, men vi moedte op fra morgenstunden, glade og forventningsfulde. 

Vores guide, Jorge kunne ligne en lidt aeldre udgave af Delfindrengen i Le grand bleu. 

Soed, men absolut ikke til at blive klog paa og hans engelsk var saa som saa. Han startede bilturen med at ryge en joint.

Vi naaede frem til grotterne, der var helt ubeskriveligt smukke og vandet krystalklart

ifoert vaaddragter, snorkel, maske og finner - ogsaa et ubeskriveligt syn. 

Det var overvaeldende og meget smukt, men det skulle vise sig, at vi skulle meget dybere ind i hulerne og Jorge havde absolut ingen forstaaelse for, at man ikke var helt fortrolig med snorkeludstyret. Vi kom helt derind, hvor hovedet stoedte paa loftet af grotten og jeg ville have forsvoret, at man kunne komme dybere ind hvis det ikke var fordi jeg blev trukket af Jorge og Chris skubbede bagfra. Christian svoemmede som en fisk i vandet og dykkede eventyrlystent ned for at se, hvordan der saa ud i dybet. Jeg kunne sagtens dy mig, mine ben syrede til af min desperate basken med svoemmefoedderne og jeg koncentrerede mig mest om ikke at hyperventilere i min snorkel, hvilket foroevrigt er ret svaert!

Efter en times tid blev jeg sat af paa kanten og drengene dykkede videre uden mig, en god deal for alle parter!

Dette var beretningen fra vores foerste faelles oplevelser i den store natur - en ren succes! 

Caribisk palmestrand

Tog fra Mexico City for nogle dage siden. Virkelig rart at komme vaek fra menneskemylder, stoej og konstant frygt for at blive koert ned af doedsbilister - vaerre end Rom!
Vi var begge meget traette mens vi var der. Selvfolgelig spillede hoejden en rolle, M.C. ligger i 2400 meters hoejde, men vi kunne ogsaa laese i aviserne den dag vi rejste, at smog-niveauet havde vaeret faretruende hoejt og til fare for hjerte- og lungesyge..
Naa, men besluttede os ret hurtigt for at vi havde brug for at faa luftet de hvide danskerstaenger, saa vi ville til Yucatanhalvoen. Busturen dertil tager 26 timer og det kan nok afholde selv den stoerste bustursentutiast. Heldigvis tjekkede vi flypriserne og endte med at komme afsted for under det halve af hvad busbilletten kostede og floej til Cancun paa to timer. Her var 30 graders varme og tropiske palmestrande og ca 50.000 amerikanske turister!
Saa vi fortsatte hurtigt til Isla mujeres, kvindernes oe, hvor vi nu har gjort holdt i et par dage. I gaar lejede vi en rod scooter som vi koerte oen tynd paa, gjorde holdt ved den laekreste strand, hvor vi kunne snorkle og se paa farvestraalende fisk.
Vi bor paa et billigt lille hotel hos Gloria, der driver stor hoteldrift i sit lillebitte pinkfarvede hus. Alt i alt et lille paradis, men i morgen tager vi tilbage til fastlandet til Tulum.
Vi har ikke saa faa maya ruiner, der skal ses foer vi kan fortsaette vores rejse...

Mexico!

Landede i Mexico city sent i aftes i en ny tidszone og takkede os selv for at have vaeret forudseende nok til at booke baade hostel og pick up service fra lufthavnen. Desvaerre ville skaebnen, at vores pick up var fuldt booket og ikke havde tid til at hente os..
Saa var gode raad dyre og vi maatte pludselig selv at begive os ud i taximareridtet og finde vej ind til vores hostel. Det lykkedes!
I dag har vi kaempet med varmen og den tynde luft, men nyder ellers at kunne sidde og nyde vores morgenmad paa tagterasse med blomstrende hibiscus og blaaregn, der haenger i klynger.
Tak for tippet, Signe:)
Tog paa tur til Frida Kahlos blaa hus og var fuldstaendig bjergtaget af hendes liv og historie. Til dem der ikke har set filmen, goer det og saa vil I ogsaa til Mexico.
Alt i alt er vi kommet frem til at Mexico city er naesten lissom at vaere i Rom - de spiller bare noget andet musik!

Afgang - igen

Saa lakker den amerikanske del af rejsen mod enden. Det har vaeret en oplevelse at bo saa laenge i byen, men vi er ogsaa enige om, at vi nu er klar til naeste stop paa rejsen.
Vi har ogsaa omtrent faaet set det vi gerne ville. Dog valgte vi soendag at tage til Harlem for at opleve en "rigtig gospelgudstjeneste i et autentisk miljoe". De der guidede ture, hvor man ruller op foran kirken i en dobbeltdaekkerbus sammen med 150 andre turister var ikke lige os. Saa vi fandt selv en kirke, hvor det ifoelge boegerne godt kunne lade sig goere at snige sig ubemaerket med til en service.
Vi kom i god tid, skulle gaa et stykke fra den naermeste subway. Pludselig kunne vi se at vi ifoelge kortet skulle vaere der, naar vi drejede om naeste gadehjoerne. Spaendingen var stigende, vi drejede om hjoernet og hvilket syn moedte os?
- En koe af turister saa lang at du ikke droemmer om det! Den rundede ikke bare det foerste gadehjoerne, men ogsaa det naeste. Omkring koen sprang lokale utaalmodigt rundt og forsoegte at saelge gadekunst, varm kaffe og cd'er med den helt rigtige musik "just in case you don't get in". Vi stod der i frostvejret i over en time foer de lukkede for indtaget af flere tilrejsende og vi maatte gaa slukoerede derfra.
Tilgengaeld saa vi en braendende bil, patronhylstre paa fortovet og meget store negre, der nidstirrede meget smaa danskere. Saa fik vi oplevet Harlem.
Vi flyver i aften til Mexico City, en syv-otte timer lang flyvetur. Men inden vi tager i lufthavnen skal vi lige hen paa hjoernet til vores stam diner og have de sidste pandekager med scrambled eggs i lang tid...

Oppe at koere

Billedredaktoeren melder, at han nu er med i kampen efter en haard opstart og svaer konkurrence fra andre aktive bloggere! Det har taget et par timer med haardt arbejdt at naa dertil hvor vi er nu - maalet er at have en "billedside" paa hoejde med National Geographic.
/Billedredaktoeren

Vroevl med teknikken

Vi maa desvaerre meddele at alle de fantastiske billeder vi har taget indtil nu maa vente paa udgivelse her paa siden. Forhaabentlig er problemet blot, at forbindelsen i East Village er for langsom til googlestandard og vi haaber paa bedre forhold naar vi kommer til Mexico City!?
Naa, men ellers nyder vi livet og friheden og hinanden her i den store by.
Temperaturen er paavej op igen og vi har smidt de lange underbukser;) Har faaet set MOMA sammen med 50000 andre turister. Christian er saerligt begejstret for Times Square efter moerkets frembrud og arbejder hver aften ihaerdigt paa, at vi lige skal slaa et smut omkring lyshelvedet.
Alt i alt er vi ret vilde med byen og dens beboere. New Yorkerne er utroligt hoeflige - siger undskyld naar de gaar ind i dig eller naar du gaar ind i dem, oensker dig en dejlig dag bare du koeber en bagel og man kan ikke faa lov at staa mange sekunder med et opslaaet kort foer den foerste standser og spoerger: "Are you lost?".
I dag staar programmet paa en tur med Staten Island faergen - den er gratis og sejler lige forbi Frihedsgudinden og Chinatown kommer vi vist heller ikke udenom.
Dog handler vores planlaegning oftere om, hvor naeste maaltid skal indtages end om hvad vi skal se og i denne by har vi virkelig travlt med at naa alle de laekre spisesteder vi gerne ville.
I dag staar den paa American Nouveau i Soho.

NYC

Kom til New York i gaar, hvor vi fik noegler til vores hjem den naeste uges tid. Forestil dig et af de smaa farverige raekkehuse med udvendige brandtrapper og alverdens forskellige butikker i gadeniveau. Saadan et hus bor vi i, men jeg vil godt afsloere at det ser mere romantisk ud udefra end paa indersiden. Vores lejlighed er halvandetvaerelses studio og der er nok 6 af den slags paa hver etage. Den passer perfekt til vores behov, men ejeren, en ung, smart New Yorker stylist har boet her de sidste 11 aar og jeg toer slet ikke taenke paa hvor meget hun maa betale om maaneden for dette lille hummer. Alle installationer haenger ud af vaeggen eller er sat fast med tape og radiatoren larmede somom den var ved at eksplodere, da vi forsoegte at faa liv i den her til morgen.
Vi vaagnede igen kl.05, den nye tidszone driller lidt og her var isnende koldt. Efter et stoerre omregningscirkus fra fahrenheit til celsius fik vi forklaringen. Det er ca. minus 10grader ude, citronhoesten i Florida er truet og man fraraader folk at bevaege sig udenfor - de er nu saa dramatiske de amerikanere.
Vi har nu taenkt os at bruge dagen paa diverse museer og kaffebarer veludstyret med postkort,dag- og guideboeger.
Mon I har faaet saa meget sne som lovet hjemme i Danmark?

Long Island Ice..

Velankommet til Long Island. Vaagnede op denne morgen til lyden af canadiske gaes, der graessede i forhaven og med den smukkeste udsigt til sne paa badebroen og en rislende creek.
Vi bor nu et par dage hos Mary Ellen og John, der er foraaldre til Christians families gamle udvekslingsstudent, Sarah. Vi tager toget ind til Manhattan i loebet af ugen.
Turen herover gik smertefrit, selvom Christian var noget skuffet over Lufthansas udvalg af spillefilm over Atlanten.
Sidsel var meget lettet over at blive lukket ind i staterne igen, naesten uden problemer. Dog skal man nu udfylde 15 blanketter, hvor man paa tro og love svaerger paa ikke at vaere terrorist OG have taget billeder og samtlige 10 fingeraftryk. Den klarede vi ogsaa.
Endnu engang tak til alle jer, der hjalp os igennem pakning og flytning og gjorde vores afskedsfest til et hyl - det var fantastisk!