Kort fra Buenos Aires

Efter en laengere tids feriepause, er vi nu igen tilbage i cyberspace.
Vi rejste fra Argentina til Chile over bjergene nord for Mendoza. Paa vejen kom vi forbi den sydlige halvkugles hoejste bjeg, Aconcagua (6950m, vi naaede at bestige 4100m, saa blev vi toerstige og tog til Chile).
Vi ankom til Valparaíso og gik paa jagt efter spor fra Christians tiptipoldefar, Don Pedro (Peter) Drejoe, samt en turkisblaa flyverdragt til Sidsel som hun kunne tage paa paa den forestaaende skiferie i Bariloche. Christian troppede glad og frejdig op paa byens bibliotek og forklarede paa sit bedste spanske hvem han ledte efter, nemlig en forfader, der sejlede paa de syv have og som tilbragte en del af sit liv i Valparaìso, Chile. Den venlige bibliotekar saa helt traet ud og det skulle da vise sig at Christians tip ikke var den eneste europaer, der havde fundet vej til Sydamerika i det forrige aarhundrede. Han fik dog lov til at bladre igennem en masse tunge gamle skibsboeger og stoedte pludselig paa noget, der kunne ligne spor af Don P. som kaptajn paa det gode skib Ana Theresa, der sejlede med kul fra en by i det sydligere Chile. En helt surreel oplevelse pludselig at finde sine aner dokumenteret saa langt hjemmefra, der naesten fortjente et afsnit i Sporloes.
Fra Valparaíso tog vi mod det sydlige Chile og Patagonien. Turen gennem Chile mindede os mest om en tur fra graensen og op mod Kolding. Vi saa graes, motorveje, poelsevogne og koer som vi kender det hjemmefra, den eneste forskel var, at der paa dene tur var de 4000m hoeje vulkaner i baggrunden.

Vi naaede til Oeen Chiloë, hvor den transamerikanske motorvej ender, den havde vi sjovt nok ogsaa koert paa i Guatamala. Her var klimaet helt anderledes fra fastlandet og med klipper og groent blev vores tanker ledt hjem til Irland. Det er sjovt som man altid kan finde noget hjemmefra at sammenligne med. Christian er saerligt god til at se, hvordan alting kan minde bare lidt om omraadet omkring Faaborg.

Fra Chiloë ville vi taget en faerge over til fastlandet, det skulle vaere en flot tur ifoelge vores guidebog. Problemet var bare, at der for et aar siden ekspoloderede en vulkan lige ved siden af denne by, som derfor laa daekket af aske. Det var lidt syret at sidde og laese om en by somom den eksisterede, og saa er den der bare ikke mere.
Fra det sydlige Chile tog vi gennem "Lake district" og saa flere vulkaner ind i Argentina, hvor den uforglemmelige turkisblaa flyverdragt skulle have sin debut. Men desvaerre var vejret meget lidt egnet til flyverdragt. Sneen, der skulle vaere kommet i starten af juni, lod desvaerre vente paa sig. I de sidste par aar har sneen vaeret saa "forsinket" i Argentina, at der kun har vaeret skisaeson i august og september.

Nu, hvor det ikke kunne blive til nogen skiferie for vores vedkommende, krydsede vi istedet landet og tog over til Atlanterhavskysten paa hvalferie! Og det var helt sikkert en succes, for hvad der ikke var af sne i Bariloche, var der til gengaeld af vinkende, hoppende og sproejtende hvaler. Vores tur i en lillebitte baad ud og se paa dyrene, der svoemmede under baaden!, vil blive veldokumenteret saasnart de argentinske computere vil vaere med.
Nu er vi saa ankommet til Buenos Aires, hvor den staar paa Tango og Boeffer inden vi tager turen ind i Uruguay og videre op for at moedes med David og Ann Sofie i Brazilien.