Jesus i Cobacabana

Vi besluttede at holde paaske paa den bolivianske side af Titicaca soeen og forlod dermed et et koldt og regnfuldt Peru.
Cobacabana er en lille fiskerby, der ligger ved soeen og som er kendt for Madonnaen i byens hovedkirke. Hvert aar til paaske valfarter pilgrimme fra hele Bolivia og Peru til Cobacabana for at fejre denne store katolske hoejtid. Vi vidste godt, at det var paaske og at byen sandsynligvis ville vaere fuld, men det syn, der moedte os da bussen koerte ind ad byens hovedgade havde vi aldrig forestillet os. Der var mennesker overalt og ikke bare mennesker, men horder med cykler og hunde og telte og boern og ikke mindst farvestraalende paaskepynt. Ikke kyllinger som vi kender det derhjemme, men kors og grene smukt dekorerede med blomster og baand i alle farver. Jeg havde egentlig troet at langfredag var en stille dag i den katolske kirke, men der tog jeg helt fejl...
Saerligt festligt blev det, da vi kom ned paa stranden, hvor der tilsyneladende eksisterede en form for allemandsret for den var plastret til med iglotelte og madboder, ballonmaend og vandcykler. Da det havde regnet temmelig meget de sidste dage og alt var en stor mudderpoel, gik vores taenker hen i retning af en form for midtfynsfestival med store skoerter og bowlerhatte - et ubeskriveligt syn!
Om aftenen havde vi laest os til, at der skulle vaere pilgrimsoptog fra kirken kl 19.00.
Vi dukkede troligt op, men taenkte at vores spanske maatte have svigtet os, for kirken var naesten tom.
Pludselig bragede musikken gennem hoejtalerne og kvart over 19 begyndte de hundredevis af pilgrimme at komme daskende paa trods af at gudstjenesten var gaaet i gang.
Én havde store problemer med at faa sin cykel med ind paa kirkebaenken og blev da ogsaa paent bedt om at stille den ud til siden da kirken naaede sit bristepunkt.
I den protestantiske kirke er vi saa ordentlige og passer godt paa kirkens skatte. Her i Sydamerika er det skik, at man hvert aar til sang og musik piller Jesus ned af korset og baerer ham gennem byen i et optog sammen med Jomfru Maria og Maria Magdalene. Det gjorde de saa og bagefter holdt de et brag af en fest. Det var saa anderledes end noget andet vi har oplevet og helt saerligt at faa lov at vaere en lille del af.

Vi er nu kommet til La Paz som er en fantastisk smuk by klemt ned mellem sneklaedte bjerge.
Vi har set en masse afspaerringer omkring praesidentpaladset og har undret os lidt over dette, men vi har netop hoert at det skyldes, at den bolivianske praesident er gaaet i sultestrejke!
Det er tilsyneladende hans sidste mulighed for at faa vedtaget en meget omstridt lov.
Det forlyder dog ogsaa, at oppositionen ikke mener, at han ikke vil tage skade af et par dages faste.